Body-SDS behandlingen
Jeg er trænet i at læse menneskers krop og jeg har erfaring med, hvor muskelspændingerne som regel sidder. Når jeg behandler, kan jeg mærke spændingerne og jeg bruger forskellige teknikker til at løsne dem: massageteknikker, bevægeteknikker, ledfrigørelse og arbejde med åndedrættet. Det er rent håndværk tilsat en baggrundsviden i anatomi, fysiologi og meridianlære. Jeg behandler hele kroppen, med hovedvægt på klientens problem. Mange spændinger kan bedst løsnes fra et andet sted i kroppen end der, hvor man mærker dem.
Jeg har lært metoden hos Body Self Development’s System (Body-SDS).
Behandlingen løser op for dybe spændinger i muskler og omkring led så din krop bliver afslappet og gennemstrømmet af energi. Du kan ”mærke dig selv” og kommer til stede i Nuet.
Samtidig med dette mærkes ofte et "løft" af energien og sindsstemningen.
Eftervirkninger af behandlingen kan være træthed: man sover rigtig godt efter de første behandlinger. I sjældne tilfælde med gamle spændinger kan musklerne blive ømme bagefter behandlingen. Det skyldes, at nerverne "vågner op" og fortæller, at musklerne er ubehageligt spændte. Det har de været i mange år, men man har ikke kunnet mærke det før.
Hvad kan behandles:
- Spændinger med smerter i alle muskler og led. Eksempelvis ondt i ryggen, hovedet, knæene, musearmen osv.
- Stress, fordi stress bliver vedligeholdt af spændinger i bestemte mønstre.
- Blokerede følelser sidder i spændte muskler. De kan forløses ved behandlingen.