Bodysoft Kropsbehandling

v/ Ove Christensen

Ove Christensen

Jeg er født i 1943 og bor i Fredensborg. Jeg har den 3-årige uddannelse som kropsterapeut hos Body Self Development's Systems (Body-SDS), et dansk system der bygger på 60 års erfaring. Jeg har arbejdet med klienter siden 2002.

Jeg er oprindeligt uddannet som civilingeniør og har i mere end 20 år beskæftiget mig med forskning. Dernæst har jeg i 15 år virket som gymnasielærer i matematik og fysik. Nu arbejder jeg kun med behandling.

Jeg har i mange år interesseret mig for mennesker, psykologi og personlig udvikling. Jeg har selv prøvet mangt og meget på det terapeutiske marked indtil jeg fandt Body-SDS behandlingsformen. Den virkede meget dybt på mig, og jeg besluttede at kombinere mine interesser for personlig udvikling og terapi ved at uddanne mig hos Body-SDS.